Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Howe: Vitality Stadium er ikke et rart sted at komme

Af Kalle Thue Gregersen
10.03.2018 Kl. 15:20
Eddie Howe er klar til at drage fordel af hjemmebanefordelen mod Tottenham, og han pointerer, at Vitality Stadium ikke er et rart sted at komme for modstanderen.

Bournemouth får søndag besøg af Tottenham, som skal forsøge at genrejse efter Champions League-skuffelsen mod Juventus, som vandt med 2-1 på Wembley og spillede sig videre til kvartfinalen. 

Tottenham skal dog ikke forvente at få noget foræret af Bournemouth. Eddie Howe fremhæver klubbens stadion som et miljø, der ikke er rart at spille i for modstanderen på trods af, at der kun er plads til 11.450. 

– Det (Vitality Stadium, red.) er et svært sted at spille. Tilskuerne er involveret, og det er kompakt her med at rigtig god atmosfære. Det er ikke et godt miljø at spille i for modstanderen, sagde Howe til Sky Sports

– Vores spillestil er intens og hurtig. Det må vi udnytte, og når vi har gjort det, har vi været svære at spille i mod. 

– En god start i denne kamp er vigtigt i forhold til at få publikum involveret. Tilskuerne er en stor del af os, når vi spiller, fordi de er så tæt på banen. De har altid været som en ekstra mand for os. 

Tottenham kan med en sejr over Bournemouth overhale Liverpool i tabellen, da The Reds tabte 2-1 til Manchester United på Old Trafford. 

Annonce