Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Howe føler sig sikker på at beholde forsvarsstjerne

Af Emil Eire Frerk Olsen
19.10.2018 Kl. 21:41
Bournemouth-træneren er ikke i tvivl om, hvor han har forsvarsprofilen, Nathan Aké, henne.

Det tidligere Chelsea-talent, Nathan Aké, har været en stor succes siden sit skifte til The Cherries. Her blev han først udlånt og derefter købt den efterfølgende sommer for hele 30m pund: Bournemouths transferrekord.

Dette har naturligvis skabt en masse interesse omkring den 23-årige, der især har haft både Tottenham og Manchester United efter sig ifølge den engelske presse.

Træner Eddie Howe var dog ikke nervøs for at miste sin hollandske stjerne, da han talte med Sky Sports:

– Jeg ser det blot som et kompliment til Nathan for, hvordan han har spillet for os, siden han permanent skrev under. Det ændrer dog ikke på, om vi er ved at miste ham, for han er en kæmpe del af vores fremtidige planer.

Spørger man Aké selv, så er der heller ikke meget rejselyst at spore:

– Jeg har kort set det et par gange, men selvfølgelig er det bare rygter. Lige nu spiller jeg i Bournemouth, og det går godt, så det er det jeg vil fokusere på.

Forsvarsprofilen har spillet alle 720 minutter i denne sæson, hvor han endda også er kommet på måltavlen en enkelt gang.

Annonce