Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hold os opdateret: Arsenal ønsker at indlede forhandlinger med City-profil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.12.2020 Kl. 11:20
Eurosport skriver, at Arsenal har bedt Manchester City om at holde dem opdateret omkring John Stones' situation i klubben.

John Stones har rigeligt med bejlere, skulle den engelske midterforsvarer beslutte sig for, at tiden er inde til at forlade Manchester City i jagten på mere fast spilletid. Måske for Arsenal.

The Gunners er nemlig blandt klubberne, som har anmodet Manchester City om at holde dem opdateret om Stones' fremtid. Mikel Arteta har et indgående kendskab til den engelske forsvarer fra sin tid som Pep Guardiolas assistent, og Arsenal er klar til at gribe chancen for at forhandle med Stones, hvis chancen byder sig.

Det skriver Eurosport.

Nu fik Stones faktisk en sjælden start i weekendens storsejr over Burnley, men han har kun fået begrænset spilletid gennem det seneste halvandet års tid, og konkurrencen om startpladserne er ikke blevet mindre, efter The Cityzens hentede Nathan Aké og Ruben Dias i sommertransfervinduet.

Sidste sæson gav Stones udtryk for, at han ønskede at blive og kæmpe for sin plads, men bliver han degraderet til bænkevarmer i ugerne op til januartransfervinduet, kan han måske se sig nødsaget til at træffe en beslutning, hvis han vil gøre sig forhåbninger om at blive udtaget til EM.

Ender det sådan, står Arsenal i hvert fald klar til at tilbyde ham et nyt hjem.

Annonce