Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hodgson inden City: Håber Sterling spiller rigtig dårligt

Af Mads Bye Marboe
18.10.2019 Kl. 18:40
Roy Hodgson har altid været en stor beundrer af Raheem Sterling, men han håber, at kantspilleren spiller en dårlig kamp, når Crystal Palace lørdag får besøg af Manchester City.

Crystal Palace får lørdag besøg af Manchester City i den sene Premier League-kamp.

Gæsterne fra Manchester skal forsøge at komme tilbage på sporet efter nederlaget til Wolves, og Raheem Sterling kan meget vel komme til at spille en vigtig rolle, hvis den mission skal lykkes.

Og Sterling har rent faktisk en stor beundrer i modstanderens manager.

– Han har altid været en fantastisk midtbanespiller, som arbejdede hårdt og lavede gode løb det meste af tiden. Jeg kan huske, at han i Schweiz (med det engelske landshold) spillede bag de forreste, ligesom han gjorde i Liverpool, og han var fantastisk, siger Roy Hodgson på fredagens pressemøde og tilføjer:

– Kritikken mod ham var for meget til stor utilfredshed for mig, og den opmærksomhed, han fik på sociale medier, var nogle gange drænende i sig selv. Det, der har gjort forskellen for Raheem, er, at man ikke kan tage selvtilliden ud af ham. Der er ingen tvivl om hans evner. Selvfølgelig spiller han på et hold, der skaber mange chancer, så han har mulighed for at score mål.

– Til dette må jeg tilføje, at det har været en fornøjelse at overvære, hvordan han er vokset som person. Han har accepteret et stort ansvar, ikke bare som Manchester City-spiller, men også i kampen mod racisme og den opmærksomhed, det får. Han har været et fantastisk talerør.

Den tidligere, engelske landstræner krydser dog fingre for, at det ikke bliver lørdag aften, at Sterling viser sit høje niveau.

– Jeg roser ham i håbet om, at han betaler mig tilbage ved at spille rigtig dårligt.

Opgøret løber af stablen klokken 18.30 dansk tid.

Annonce