Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hodgson: Ikke noget stort spring mellem os og topholdene

Af Mads Bye Marboe
10.11.2018 Kl. 20:24
Roy Hodgson konkluderede efter lørdagens nederlag til Tottenham, at Crystal Palace niveaumæssigt ikke er langt efter topholdene i Premier League.

På en scoring af Juan Foyth midt i anden halvleg sikrede Tottenham sig lørdag aften tre point ude over Crystal Palace.

Med nederlaget placerer The Eagles sig på Premier Leagues 16. plads med otte point efter de 12 første kampe, men Roy Hodgson mener alligevel ikke, at springet til topholdene er særlig stort.

– Springet mellem os og topholdene er ikke særlig stort – det har vi vist i de sidste par kampe. Spillerne mister ikke modet. Attituden var suveræn igennem hele kampen i dag, udtaler Hodgson til Match of the Day og fortsætter:

– I de sidste 20 eller 30 minutter belejrede vi Tottenhams mål. Det vil gå op for dem, at det var en ret heldig sejr. Vi går nedslåede hjem, fordi vi igen ikke fik det, vores præstation fortjente.

Crystal Palace er á point med både Cardiff og Southampton, men waliserne er under nedrykningsstregen på den dårligste målscore.

Annonce