Hjulmand forklarer fravalg af Dolberg
Han har scoret ni gange i 13 ligakampe for Anderlecht denne sæson og er lige nu Danmarks mest formstærke angriber, men Kasper Dolberg starter på bænken mod Slovenien.
I stedet er det Jonas Wind og Yussuf Poulsen, som starter på toppen for det danske landshold i den vigtige EM-kvalifikationskamp i Parken.
Over for TV 2 har Kasper Hjulmand forklaret sin beslutning.
– At det er en lang kamp. Kasper ser rigtig skarp ud. Jeg vil gerne have, at der er noget at spille ud med. Om det er den ene eller den anden. Jeg er sikker på, at det bliver en ekstremt fysisk kamp til at starte med, og jeg tror, der bliver gået til den.
– Vi kan se på den sidste kamp, vi spiller mod Slovenien, at de går væsentligt ned i den sidste del af kampen, og jeg tror, Kasper har rigtig gode forudsætninger i den sidste del af kampen, fortæller landstræneren.
26-årige Dolberg har spillet 40 landskampe, hvor han har noteret sig for 11 scoringer.
TOPHISTORIER LIGE NU