HERE WE GO: PSG henter Premier League-emne for 300 millioner
Arsenal og Manchester United har været kædet sammen med Portos Vitinha hele sommeren.
Flere medier kunne angiveligt også berette, at De Røde Djævle havde aktiveret den 22-årige midtbanespilleres frikløbsklausul.
Dog kan RMC Sport og Fabrizio Romano nu hævde, at Paris Saint-Germain henter portugiseren for €40 millioner – knap 300 millioner kroner.
Ifølge dem begge to, så har de forsvarende franske mestre aktiveret portugiserens frikøbsklausul, hvor lægetjekket allerede er planlagt.
Vitinha har ellers allerede tørnet ud i Premier League, hvor han var udlejet til Wolverhampton i 2020/21-sæsonen, hvor han spillede 22 kampe.
Den portugisiske landsholdspiller skriver under på en kontrakt, som binder ham til den franske hovedstad indtil sommeren 2027.