Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er semifinalerne i Europa League

Af Emil Plovgaard
19.04.2024 Kl. 07:01

Torsdag fandt returopgørene i kvartfinalerne i Europa League sted. Her skulle det afgøres, hvem der skulle videre til semifinalerne i Europa League.

Atalanta tabte med 1-0 til Liverpool, men avancerede alligevel på grund af en overbevisende 3-0-sejr på Anfield i det indledende opgør.

West Ham og Bayer Leverkusen delte i porten med stillingen 1-1, men det er tyskerne, der sniger sig videre i turneringen og fortsætter holder fast i sin ubesejrede stime. Xabi Alonsos mandskab er nu oppe på 44 sejre i træk uden nederlag.

AS Roma besejrede endnu en gang AC Milan i returopgøret. Denne gang med cifrene 2-1, og den italienske hovedstadsklub er dermed i semifinalen for anden sæson i træk trods en noget kaotisk sæson, hvor det blandt andet er blevet til en afskedigelse af The Special One – José Mourinho.

I det sydlige Frankrig måtte man ud i straffesparkskonkurrence, efter at de to opgør var endt 1-0 til hjemmeholdet i de respektive opgør mellem Marseille og Benfica. Portugiseren brændte to gange, og derfor kunne Marseille snuppe den fjerde billet til semifinalen.

Derfor ser semifinalerne i Europa League således ud:

Marseille – Atalanta
AS Roma – Bayer Leverkusen

Her kan du se, hvem der er favoritter til at vinde Europa League.

Semifinalerne i Europa League spilles 2. og 9. maj.

Finalen afholdes i år i den irske hovedstad, Dublin, hvor Aviva Stadium vil danne ramme om den historiske begivenhed.

Her kan du læse vores karakterbog fra opgøret mellem Atalanta og Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce