Her er prisen: Dortmund er klar til at sælge Liverpool-emne
24-årige Donyell Malen forventes at forlade Dortmund i næste transfervindue.
Det er meldingen fra Sports News Germany.
Den hollandske kantspiller er efter sigende en spiller, der er til at finde på blokken hos Jürgen Klopp i Liverpool.
Donyell Malen er skiftet fra Mino Raiolas tidligere agentbureau, der nu styres af Rafaela Pimenta og over til det hollandske agentbureau SEG, og det trækker altså op til et skifte.
Ifølge Sports News Germany vil Dortmund ikke sætte en stopper for et potentielt skifte. Det kræver dog, at der kommer et bud, som de er tilfredse med.
Her lyder mindstprisen angiveligt på €30 millioner, der svarer til 223 millioner kroner. Det er efter sigende den pris, som Dortmund erhvervede ham for i PSV Eindhoven.
Liverpool var efter sigende også interesseret i Donyell Malen inden hollænderens skifte til Dortmund i 2021.
Donyell Malen, hvis kontrakt med Dortmund udløber i 2026, har nettet fem gange i 18 kampe denne sæson.