Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er Liverpool-stjerne værst af alle i Premier League

Af Jeppe Augustsen
16.04.2024 Kl. 16:57

Uskarphed foran målet er nok det, der har beskrevet Liverpools præstationer den seneste tid, og det har generelt også været et tema i denne sæson.

Og statistikkerne bakker også det op.

I de seneste to kampe mod Crystal Palace og Crystal Palace havde Liverpool i alt 49 afslutninger og blot scoret to mål.

En af de spillere, som har haft en hel del chancer, er Darwin Núñez, som i Premier League-regi har scoret 11 mål. Han har dog haft chancer til mange flere.

Statistikmediet Understat har set nærmere på Liverpool-angriberens mål kontra chancer.

Darwin Núñez har en samlet xG på 18,29 i denne sæson – fjerde mest af alle spillere i denne sæson. Han er blot overgået af Dominic Solanke, Mohamed Salah og Erling Haaland.

Men Darwin Núñez har scoret færre mål end de tre ovenstående, og den uruguayanske angriber har den højeste negative difference i Premier League, når man måler på antallet af scoringer og xG. På nuværende tidspunkt lyder den på -7,29.

Det betyder, at han altså har scoret syv mål færre, end han burde i denne sæson.

Nummer to på listen er Dominic Calvert-Lewin på -5,97 (samlet xG på 10,97). Erling Haaland ligger på tredjepladsen med -5,28 (samlet xG på 25,28), mens Nicolas Jackson og Julian Alvarez følger efter med henholdsvis -5,22 og -4,31.

Annonce