Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er forklaringen: Derfor spilles United og Chelseas kampe samtidig

Af Daniel Sichlau
24.09.2021 Kl. 09:06
Der er en rigtig god grund til at der er to tidlige lørdagskampe i den kommende spillerunde.

Lørdag sparkes Premier Leagues 6. spillerunde i gang og det med to ganske fremragende opgør mellem Chelsea og Manchester, samt Manchester United og Aston Villa.

Begge kampe starter 13:30 (dansk tid), hvilket er lidt af et særsyn, da der normalt spilles én tidlig lørdagskamp.

Manchester United har dog bragt en forklaring på hvorfor dette er tilfældet denne lørdag. Årsagen til at Manchester Uniteds hjemmekamp er rykket til 13:30 skyldes en udsolgt koncert i området samme dag.

Det er bandet Courteeners, der spiller på Lancashire Cricket Club, Emirates Old Trafford om aftenen. Havde man fastholdt kamptidspunktet for Manchester United var der en betydelig risiko for store trafikale udfordringer, da to venues ligger meget tæt på hinanden.

Kampen mellem Chelsea og Manchester City vises på TV3 Max og Viaplay, mens Manchester United og Aston Villa vises på Xee og Viaplay.

Annonce