Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er den ene rekord, som Erling Haaland nok aldrig slår

Af Morten Bruun Jørgensen
22.01.2023 Kl. 16:15
Selv Erling Haaland kan næppe tage denne vanvittige rekord.

Erling Haaland snupper den ene målrekord efter den anden for tiden, men der er i hvert fald én rekord, som nordmanden med al sandsynlighed ikke kommer til at få fingrene i.

Helt tilbage i 1927/28-sæsonen – altså længe før Premier League blev indført – var Dixie Dean brandvarm foran målet, og han formåede her at brage hele 60 scoringer i kassen.

LÆS OGSÅ: Dansk Premier League-rekord er under opsejling

Englænderen klarede det på 39 kampe i den sæson i den bedste engelske række, hvor han havde en stor andel i, at Everton blev mestre den sæson.

Dixie Dean er dermed den spiller, som har rekorden for flest mål på én sæson i den bedste engelske række.

LÆS OGSÅ: Mulig managerfyring afgøres i dag

Mohamed Salah har i øjeblikket rekorden for flest mål på én Premier League-sæson med 32 mål, hvor der er 38 spillerunder. Rekorden for flest mål i en sæson med 42 spillerunder er på 34 mål, som både Andy Cole og Alan Shearer har formået.

Erling Haaland har nettet 42 gange i alle turneringer denne sæson, hvor 28 af dem er blevet scoret i Premier League.

Annonce