Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Henderson om indkasserede mål: Må man ikke gøre i Champions League

Af Morten Bruun Jørgensen
24.04.2018 Kl. 21:13
Jordan Henderson var ikke tilfreds med, at Liverpool indkasserede to sene scoringer mod Roma i den første Champions League-semifinale.

Liverpool var i total kontrol og foran 5-0, men pludselig ændrede kampbilledet sig.

Der blev slækket på markeringerne hos hjemmeholdet, og så fik først Edin Dzeko og derefter Diego Perotti reduceret to gange. Dermed blev der åbnet en dør på klem for Roma, og det var højst unødvendigt.

– Det føltes som om, at vi var i fuld kontrol, men vi gav dem faktisk to mål – det må man bare ikke gøre i Champions League. På samme tid spillede vi godt, og vi tager dertil med et forspring på tre mål, sagde Jordan Henderson til BT Sport efter kampen.

Liverpool-anføreren var dog trods skuffelsen over at lukke to senere mål ganske godt tilfreds med udgangspunktet.

– Overordnet set skal vi forblive positive. Vi vidste, at det ikke ville blive nemt i aften. Vi ved, at det ikke bliver nemt der. Det bliver en udfordring, men samtidig også én, som vi vil se frem til og forhåbentlig gøre arbejdet færdigt.

Annonce