Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Henderson hylder Rashford: Hele Liverpool har den største respekt for ham

Af Jeppe Augustsen
17.01.2021 Kl. 09:35
Jordan Henderson er ude med store roser til Manchester United-stjernen, Marcus Rashford.

Et af de største fodboldopgør i verden finder sted i dag. Liverpool får besøg af Manchester United på Anfield, som desværre bliver uden tilskuere.

Havde der været tilskuere, var der formentlig skrevet historie, da mange Liverpool-fans på de sociale medier har givet udtryk for, at man havde givet Marcus Rashford en hyldest for sin kamp for at bekæmpe sult blandt børn under pandemien.

Forud for kampen får Manchester United-stjernen stor ros af Liverpool-anfører, Jordan Henderson.

– For en gangs skyld må jeg sætte rivaliseringen til side for at hylde en af Manchester Uniteds spillere, og jeg er ikke i tvivl om, at fansene vil støtte mig, når det gælder Marcus Rashford. Det, han har gjort over det seneste år, er helt utroligt, siger Jordan Henderson til Liverpools hjemmeside.

– Han har kæmpet mod sult, givet en stemme til børn, som ellers ikke vil have en, og han har brugt sit eget ry til gavn for andre. 

– Jeg håber, at Marcus ved, at alle i Liverpool FC har en kæmpe respekt for ham, lyder det fra Jordan Henderson.

Annonce