Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Henderson er småskadet på ny

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.11.2018 Kl. 14:18
Liverpool-spilleren pådrog sig en mindre skade i venskabskampen mod USA torsdag.

Det er ikke mere end en uge siden, at Jordan Henderson var tilbage i aktion for første gang for Liverpool, efter han havde måttet tilbringe tre uger skadet på sidelinjen.

Nu forsøger Liverpool-midtbanespilleren atter at blive kampklar, efter han pådrog sig en mindre skade i venskabskampen mod USA torsdag.

Derfor er Henderson ikke at i den engelske trup, som i skrivende stund møder Kroatien i Nations League-opgøret, der kan blive afgørende for de to nationers videre færd i den nye turnering.

Jordan har gået rundt med en mindre skade. Han vil altid gerne spille, men i sidste ende er det min beslutning, udtalte den engelske landstræner, Gareth Southgate, om situationen.

Henderson kan nu se frem til at vende hjem til Melwood for behandling, så han potentielt kan blive kampklar til næste weekends opgør mod Watford i Premier League. 

Annonce