Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Henderson: Alisson var fremragende - resten af holdet haltede

Af Emil Eire Frerk Olsen
22.06.2020 Kl. 17:01
Liverpool-kaptajnen Jordan Henderson var begejstret over sin målmand Alissons præstation, mens han erkender, at resten af holdet ikke kom frem til nok.

Gårsdagens Merseyside-derby endte i en søvnig nulløsning, hvor kampen først virkede til for alvor at komme i gang til sidst, da Everton i et par omgange var tæt på at stjæle alle tre point imod Liverpool for første gang i ti år.

En af årsagerne til, at dette ikke skete, var den brasilianske keeper Alisson, der diskede op med et par vigtige redninger.

Derfor var der også plads til ros af Alisson, da Liverpool-kaptajnen Jordan Henderson efter kampen blev interviewet, mens det lidt var en anden historie for resten af holdet, som englænderen ikke mente var ved sine fulde fem.

– Alisson har været fremragende hele sæsonen, og han havde også et par glimrende redninger i dag, som hjalp os med at holde clean sheet, så det var positivt for os.

Om resten af holdet:

– Vi prøvede at tilpasse os situationen, men alt i alt skuffede vi. Vi kan hæfte os positivt ved vores defensiv, hvor vi holder nullet, men vi haltede rent offensivt. Vi kunne have været meget mere kyniske, og det er noget vi arbejder stærkt på frem mod onsdagens kamp mod Crystal Palace.

Kampen spilles på Anfield og begynder 21:15 dansk tid.

Annonce