Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hemmelig frikøbsklausul: PL-stjerne vil tilslutte sig Guardiolas tropper

Af Jeppe Augustsen
10.06.2021 Kl. 07:30
Pep Guardiola er på jagt efter forstærkninger og har efter sigende udset sig Premier League-stjernen, Jack Grealish.

Det ser ikke ud til at være en hemmelighed, at Pep Guardiola er meget interesseret i Jack Grealish fra Aston Villa.

Adskillige medier hævder, at den engelske midtbanespiller er Manchester City-managerens helt store transfermål denne sommer sammen med Harry Kane.

Ifølge Football Insider er Jack Grealish meget opsat på at komme til Manchester City.

Sidste sommer blev Jack Grealish også rygtet væk fra Aston Villa med Manchester United som de mest seriøse bejlere, men han endte i stedet med at skrive under på en femårig kontrakt med Aston Villa.

Football Insider kan nu berette, at kontrakten indeholder en frikøbsklausul, der gør det muligt for Manchester City at hente ham uden at skulle forhandle med Aston Villa.

Det vides ikke, hvor meget frikøbsklausulen lyder på. Tidligere har det været meldt, at det ville kræve mere end £100 millioner at erhverve Aston Villa-stjernen, men så høj er frikøbsklausulen ikke, melder Football Insider.

Annonce