Helt skidt: Så ringe har Højlund og Rashford været i Premier League
Manchester United har haft store problemer med at lave mål i Premier League denne sæson, og det er især Rasmus Højlund og Marcus Rashford, som klubben sætter sin lid til i forhold til den opgave.
De to offensive profiler har dog hver især skuffet helt enormt foran målet i denne sæson, hvor det kun er Rashford, som har formået at finde vej til netmaskerne i Premier League.
Én enkelt gang har den engelske landsholdsspiller scoret. Til sammen har de haft 7,42 xG fordelt mellem sig, og dermed er det vist ganske fair at konkludere, at det står helt skidt til med udnyttelsen for de to.
Rashford står noteret for en xG på 4,31, mens Højlund har en xG på 3,01 i sine første ni Premier League, hvor den dyre danske angriber endnu ikke har været i stand til at score.
Til gengæld er Højlund, som lige nu er ude med en skade, der har kostet ham deltagelsen i den danske landsholdstrup, scoret fem gange i Champions League, hvor han er delt topscorer.
Manchester United kan dog med rette klage lidt over træfsikkerhed hos klubbens to offensive esser, der er kraftigt medvirkende til, at klubben kun har scoret 13 gange i 12 ligakampe.
Den næste ligakamp for Manchester United er på udebane mod Everton den 26. november.
TOPHISTORIER LIGE NU