Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Helt sikker: Om to dage får vi en undskyldning af dommerne

Af Morten Bruun Jørgensen
11.03.2024 Kl. 13:55

Hvad sker der? Er der nogen, der vil have os rykket ned?

Sådan lød det fra Nottingham Forest-manager Nuno Espirito Santo til BBC lige efter søndagens opgør mod Brighton. 

Portugiseren var rasende over, at Jakub Moder var sluppet med et gult kort for en tackling med strakt ben over ankelhøjde på Neco Williams. 

På sit pressemøde efter kampen fortsatte Nuno Espirito Santo med at beklage sig. 

– Det er et tydeligt rødt kort. Det er en grim fejl. En ekstra spiller gør en stor forskel. Vi var ovenpå i kampen, og det er en skidt beslutning af VAR. Jeg er ikke kun ude efter dommeren, sagde Espirito Santo ifølge The Telegraph

– Det er uge efter uge. De undskylder over for os, og det betyder ingenting. Alle er klar over fejlene. Jeg prøver at være ærlig og holde mig i ro, men det er ikke nok. 

– Vær venlig at fortælle mig, hvad der sker. Hvorfor er det altid os? Du skulle se Neco Williams’ ben. Vi fortæller ikke halve sandheder. Det er et rødt kort. Det er så tydeligt, og du ved, hvad der kommer til at ske. Om to dage kommer de til at undskylde. 

Mølby: De er favoritter nu

Noget lignende sagde Nottingham Forest-midtbanespilleren Morgan Gibbs-White, som samtidig også prøvede at passe på, at han ikke fik sagt for meget, hvilket kan føre til en karantæne. 

Det var ved stillingen 1-0 til Brighton efter 67 minutter, at Moder fik et gult kort. Brighton endte med at vinde kampen med samme cifre. 

Moder blev udskiftet ni minutter efter sit gule kort, og efterfølgende havde han ikke rigtig nogen holdning til, hvorvidt han skulle have fået rødt kort. 

– Jeg tror, at dommeren ved bedre end mig, om det er gult eller rødt kort. Han har besluttet sig for et gult kort, så jeg tror på ham, lød det fra polakken. 

I denne sæson har Nottingham Forest hele fire gange sendt en klage afsted til PGMOL over dommerbeslutninger. 

For nylig har klubben også ansat Mark Clattenburg som dommeranalytiker for at kunne få en bedre forståelse af dommernes beslutninger.

Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce