Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Helt gratis: Ni PL-spillere der skinner efter fri transfer

Af Anton Røjmer Dalsgaard
18.10.2019 Kl. 11:03
En fri transfer er ikke altid noget, der vækker stor opsigt i medierne, men det kan alligevel have stor indflydelse på en klubs sæson.

I denne artikel tager vi udgangspunkt i en spændende artikel fra talkSport, der har listet ni imponerende Premier League-spillere, der skinner, efter de ankom til deres nye klub på en fri transfer.

Vicente Guaita (Crystal Palace)

Spørger man en hvilken som helst Crystal Palace-fan, vil de sige, at Guaita er den bedste målmand i ligaen lige nu. Statistikkerne viser således også, at han af alle de målmænd, der har startet alle kampe, er den eneste, der har formået at holde buret rent tre gange.

Gary Cahill (Crystal Palace)

En anden mand, der har gjort Palace tætte i forsvaret er Cahill, der også ankom til klubben på en fri transfer. Den tidligere Chelsea-spiller kunne ikke længere få spilletid, så han rykkede i stedet til en anden del af London, og det er sket med stor succes.

Joel Matip (Liverpool)

Liverpool-manager Jürgen Klopp hyldede forleden Matip som værende en af de bedste signings, Liverpool har lavet. Om Matip siger Klopp:

– Han var altid et fantastisk talent. Han spillede som 18-årig for Schalke og var en fantastisk spiller tidligt i sit liv. I en af verden med store summer er Joel den bedste forretning, vi længe har gjort, sagde Klopp.

James Milner (Liverpool)

Da Manchester City lod James Milner gå i 2015, kunne de ikke havde vidst, at de ville give deres rivaler en af deres mest værdifulde spillere. Milner starter ofte for The Reds, selv i en alder af 33 og kan spille mange positioner.

Sead Kolasinac (Arsenal)

Før Kieran Tierneys comeback var Kolasinac Arsenals eneste fitte venstreback. The Gunners hældede mest til at holde på pengene forud for sommerens helt store transfervindue, hvor de købte flere forskellige spillere. Kolasinac er den anden spiller på denne liste, der kommer fra Schalke.

Bernard (Everton)

Everton har brugt næsten £200 mio. siden sommeren 2018, men betalte ikke et eneste pund for den drilske brasilianer. The Toffees konkurrerede med andre klubber om at hente ham fra Shaktar Donetsk, men endte i sidste ende med at trække det længste strå. Den 27-årige midtbanespiller har i glimt vist sin magi på Goodison.

Ryan Frederics (West Ham)

Da Frederics kom til West Ham fra Fulham sidste år, troede mange, at det ville blive den bedste signing i sommerens transfervindue, men højrebacken havde svært ved at komme på holdet. I den flotte start på sæsonen for klubben har Frederics været en af West Hams nøglespillere. Den 27-årige spiller har startet alle kampe under Manuel Pellegrini denne sæson.

Josh King (Bournemouth)

King kom til Bournemouth på en fri transfer fra Blackburn. Fire år og 45 mål senere tænker vi på, hvordan han ville passe ind i United, hvor han engang var at finde.

Marc Albrighton (Leicester)

Albrighton startede alle kampe, da Leicester leverede en af de flotteste præstationer nogensinde, da de vandt Premier League i 2016. Det er ikke skidt for en spiller, der havde det svært på udlån hos Wigan, inden han blev fritstillet af Aston Villa i 2014. Selvom han ikke starter så meget under Brendan Rodgers, er han stadig en god mulighed fra bænken.

 

Annonce