Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hele fronttrioen er tvivlsom: United kan være uden tre stjerner mod West Brom

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.11.2020 Kl. 07:56
Forskellige medier melder, at Ole Gunnar Solskjær kan være uden sin vante offensiv mod oprykkerne denne weekend.

Ole Gunnar Solskjær kan være nødsaget til at tænke kreativt, når han sætter sin holdopstilling til weekendens kamp mod West Bromwich. Marcus Rashford, Mason Greenwood og Anthony Martial er nemlig alle tvivlsomme i skrivende stund.

Rashford døjer med et skulderproblem, mens Greenwood muligvis fortsat er ude med sygdom. Det skriver Talksport.

Samtidigt kan franske RMC Sport berette, at Martial, der befinder sig i den franske landsholdslejr, måtte træne alene mandag, fordi han har smerter i ryggen.

Men det er stadig tidligt på ugen og fronttrioen kan nå at blive sine skavanker kvit inden lørdagens kamp mod oprykkerne.

Annonce