Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Held for begge hold: Dommeren til Manchester United - Liverpool er udnævnt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.10.2019 Kl. 08:36
Det bliver Martin Atkinson, der skal forsøge at styre kampen mellem ærkerivalerne på søndag.

Det plejer ikke at gå stille for sig, når Manchester United og Liverpool tørner sammen, men dommer Martin Atkinson bliver manden, der skal forsøge at holde heksekedlen i ro på søndag.

Og det er slet ikke nogen dårlig dommer for nogen af holdene, viser statistikken.

Manchester United har kun tabt to af de sidste 13 kampe, som Atkinson har dømt,  og senest vandt man 1-0 over Leicester,  da dommeren fløjtede slagets gang.

Knap så godt for The Red Devils er det dog, at Atkinson også var ansvarlig for at lange kort ud, da man tabte 3-1 til netop Liverpool på Anfield sidste sæson.  Den kamp endte i øvrigt med at blive José Mourinhos sidste i spidsen for Manchester United.

Man kan nemlig heller ikke påstå, at Martin Atkinson bringer Liverpool uheld. Tværtimod har The Reds været ubesejret i de seneste 13 kampe, hvor den 48-årige har dømt.

Sidste gang Liverpool tabte med dommeren på banen var dog også noget ironisk mod netop Manchester United tilbage i 2015. 

 

 

Annonce