Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard om Sarri: Vi ser fodbold på den samme måde

Af Mads Bye Marboe
08.02.2019 Kl. 20:15
Eden Hazard er glad for at spille under Maurizio Sarri, som fokuserer mere på at have bolden end Antonio Conte og Jose Mourinho. Det forklarer han til London Evening Standard.

Maurizio Sarri gik ubesejret igennem sine første 12 kampe som Chelsea-manager, men siden har italieneren fået en del kritik for sit arbejde med The Blues.

Eden Hazard fortæller, at han til dels forstår kritikken, men han slår samtidig fast, at holdet stadig er nødt til at vænne sig til Sarris idéer.

– Boldbesiddelse! Boldbesiddelse! Manageren elsker boldbesiddelse! Det handler meget om statistik. Tal. Boldbesiddelse. Skud. Målchancer.

– Tidligere spillede vi mere på kontraangreb. Det er anderledes med Sarri end med Conte og Mourinho. Nogle gange holder vi på bolden, og jeg kan godt forstå, at fansene vil have os til at spillere mere direkte, men sådan er fodbold.

Den belgiske stjerne uddyber, at han ser fodbold på samme måde som den tidligere Napoli-manager.

– Vi er stadig ved at lære hans koncept. Vi gør det godt. Jeg kan godt lide hans form for fodbold. Sarri er en fantastisk manager. Han er en gammel mand, men han ser fodbold på samme måde som mig.

– Når vi har bolden, har vi masser af frihed. Det gælder ikke bare mig, men også angriberen og den højre kantspiller, WIllian eller Pedro, så vi kan bevæge os meget, slutter han over for London Evening Standard.

Hazard og co. gæster søndag Manchester City.

Annonce