Havertz brillerer: Bedre end i Chelsea
Kai Havertz startede ikke særlig godt i Arsenal, og tyskeren fik en masse kritik.
I løbet af sæsonen har han dog løftet præstationerne, og han er nu en vigtig del af Mikel Artetas mandskab.
Det har også udmøntet sig i mål og assists, og senest i onsdagens Premier League-kamp mod Luton.
Her stod Havertz for den målgivende aflevering til Martin Ødegaard midt i første halvleg.
Dermed nåede han op på 12 mål eller assists i Premier League indtil videre i denne sæson. Det er samme antal som 2021/22-sæsonen hos Chelsea – og bedre end de to andre sæsoner hos The Blues.
Hos Arsenal har Havertz endda spillet en række kampe som central midtbanespiller. I de seneste måneder er han dog primært brugt som angriber.
I skrivende stund er han noteret for otte mål og fire assists i Premier League denne sæson.
I videoen øverst i artiklen kan du se hans assist til Ødegaard mod Luton.