Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hareide sender AC hjem: Vil ikke have problemer med Chelsea

Af Marcus Sørensen
13.10.2019 Kl. 12:09
Andreas Christensen har forladt landsholdslejren efter 1-0 sejren over Schweiz i aftes. Åge Hareide fortæller, at han ikke vil tage nogen chancer med Chelsea-stopperen.

Danmark sikrede sig i aftes en stor triumf, da de slog Schweiz med 1-0 i en kamp, hvor danskerne var heldige at have en velspillende Kasper Schmeichel i målet.

Andreas Christensen startede i det centrale forsvar ved siden af Simon Kjær, men stopperen måtte lade sig udskifte til sidst i kampen.

Landstræner Åge Hareide tager ingen chancer med AC, som er blevet sendt hjem fra landsholdslejren. Det samme er Jens Stryger Larsen og Yussuf Poulsen.

– Vi ved ikke, om der er noget med Jens Stryger og Andreas Christensen, men vi tager ingen chancer med dem. Vi vil også gerne have et godt forhold til deres klubber, og så skal vi ikke holde på dem til en træningskamp, hvis der er noget i vejen, fortæller Hareide ifølge TV2.

Dermed har Andreas Christensen lidt tid til at restituere, inden han og Chelsea får besøg af Newcastle på lørdag.

Annonce