Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Handlen er nær: NFL-hold opkøber stor procentdel af PL-klub

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.12.2020 Kl. 16:15
Ifølge Daily Mail er San Francisco 49'ers ved at opkøbe endnu en procentdel af Leeds United.

San Francisco 49'ers ejer allerede 10 procent af Leeds United. Snart vil deres andel af klubben dog være på 25 procent, for klubejer Andrea Radrizzani er tæt på at sælge yderligere 15 procent til det amerikanske fodboldhold.

Det erfarer Daily Mail.

Mediet er af den forståelse, at forhandlingerne mellem de to sportsfranchises er nået et fremskredent stadie, så en aftale skulle falde på plads inden længe. 

Det var tilbage i 2018, at 49'ers købte sine første 10 procent i den engelske klub. Oprykningen og potentialet under Marcelo Bielsa skulle dog have overbevist amerikanerne om, at det kan betale sig at investere yderligere i klubben.

Samtidigt kan Leeds-ejer Radrizzani glæde sig over sin egen investering i Leeds. Den italienske forretningsmand opkøbte klubben fra Massimo Cellino for £45 millioner i 2014, men med det forestående salg af 15 procent af aktieandelen til 49'ers vurderes klubben nu til at være omkring £240 millioner værd, skriver Daily Mail.

 

Annonce