Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hænger Messi og Ronaldo ud: De var ikke intelligente

Af Rasmus Leth
18.03.2022 Kl. 08:56
Den tidligere franske landsholdsspiller mener, at Ronaldo og Messi skulle have valgt anderledes, da de skiftede klub sidste år.
Både Cristiano Ronaldo og Lionel Messi skiftede sidste sommer klub. Ronaldo skiftede fra Juventus til sin tidligere klub Manchester United, og Lionel Messi skiftede livet i FC Barcelona ud med Paris Saint-Germain. 
 
Begge spillere har kæmpet med at få den succes, der var forventet af dem, og nu er de begge slået ud af Champions League. 
 
Den tidligere Champions League-, Premier League- og EM-vinder Nicolas Anelka fortæller nu, at de to skulle have valgt anderledes, da de skiftede klub i sommer. Det skriver GOAL
 
– Deres karriere er slut, og jeg tror, ​​de begge må være meget tilfredse med det, de har opnået i de sidste 15 år. De var over de andre, og nu er det normalt for dem at sætte farten ned, fortæller Anelka til RMC Sport
 
Selv mener 43-årige Anelka, at de to stjerner skulle have tænkt sig bedre om. 
 
– (De, red.) var ikke intelligente. De burde have tænkt på at stå over for en mindre kompliceret udfordring, fordi du skal træffe de rigtige beslutninger for at slutte på toppen. Der er spillere, der ikke tøver med at slutte som 32-, 33- eller 34-årig. Jeg stoppede som 36-årig, men som 32-årig tog jeg til Kina.
 
Mens Messi ikke har præsteret det vanligt høje målsnit, så ligner det, at han bliver fransk mester med PSG. Omvendt scorede Ronaldo et hattrick i weekendens kamp mod Tottenham, men selvom portugiseren i perioder har vist glimt af sin mangeårige målform, ligner det ikke, at Ronaldo og United kommer til at vinde metal i år.
 
Annonce