Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Vi kæmper med det bedste Liverpool-hold gennem tiden

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.04.2019 Kl. 15:45
Manchester City-træneren har sjældent set så stærk en udfordrer som Liverpool.

Manchester City er tilbage på toppen af Premier League-tabellen efter lørdagens sejr over Tottenham, men fire kampe er endnu retur, og Pep Guardiola har sjældent følt sig så presset som af Liverpool lige nu.

City kan stadig afgøre mesterskabet selv ved at vinde sine resterende kampe, og det er nødvendigt, for titeludfordrerne er blandt de stærkeste hold, den spanske træner nogensinde har set.

– Titlen er stadig i vores hænder, men vi må se, hvor langt vi kommer. Vi kæmper mod det bedste Liverpool-hold nogensinde og ét af de bedste hold, jeg har set i mit liv, sagde Guardiola efter lørdagens sejr.

Liverpool forventes at overvinde Cardiff i kampen i morgen og generobre førstepladsen midlertidigt,  inden Citys sidste store styrkeprøve finder sted onsdag, når de drager til Old Trafford til Manchester-derbyet.

Annonce