Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Vi har ikke en chance for at vinde Champions League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.02.2019 Kl. 08:54
Hvis Manchester City gentager præstationen mod Schalke 04 denne sæson, så står holdet ikke en chance i Champions League.

Manchester City fik med nød og næppe tilkæmpet sig sejren i Tyskland mod Schalke 04, men det holdt hårdt.

De engelske mestre var nede 2-1 ved pausen, og ondt gik til værre, da Nicolas Otamendi blev udvist.  Et vidunderligt frisparksmål af Leroy Sané og et sent Raheem Sterling-mål sænkede dog Schalke i sidste minut.

City står dermed stærkt til returkampen på The Etihad, men Pep Guardiola var bestemt ikke tilfreds med holdets præstation.

– Resultatet var fantastisk, tre mål på udebane, men vi gav målene og det røde kort væk på dum vis. På dette niveau har vi ikke en chance. Vi er stadig ikke klar til at kæmpe med om Champions League-titlen, sagde Guardiola efter kampen.

– Efter det røde kort kunne Schalke have presset på, og havde de gjort det, kunne de måske have scoret et tredje eller fjerde mål, og så ville vi måske ende med at blive slået ud. 

Annonce