Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola ser fremtid for Fernandinho i forsvaret

Af Mads Bye Marboe
10.02.2019 Kl. 10:38
Fernandinho kan komme til at spille flere kampe i midterforsvaret, forklarer Pep Guardiola.

Fernandinho spillede i det centrale forsvar, da Manchester City i sidste weekend slog Arsenal med 3-1.

Onsdag var brasilianeren dog tilbage på den defensive midtbane mod Everton, og selvom Pep Guardiola også helst vil bruge ham her, forklarer den spanske manager, at Fernandinho kan blive aktuel i midterforsvaret igen senere på sæsonen.

– Jeg synes, at han kan spille der (i midterforsvaret). Det er jeg ret sikker på. Han er hurtig, han er stærk i luften, han er god til at forsvare, og hans evne til at spille den rigtige aflevering er fantastisk, siger Guardiola på pressemødet inden søndagens møde med Chelsea og uddyber:

– Han er intelligent nok til at komme både med fremad og med tilbage, så han forstår alt. Selvfølgelig skal han træne det mere, men jeg tror, at han kan gøre det, selvom han er midtbanespiller.

Fernandinho og co. får besøg af Chelsea på Etihad Stadium søndag klokken 17.00.

Annonce