Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola roser uvant starter: Har forbedret sig enormt

Af Emil Plovgaard
16.10.2021 Kl. 19:19
Lørdag spillede City-spilleren sin blot anden kamp fra start i Premier League, og efter kampen var der stor ros at hente.
Pep Guardiola roser Zack Steffen, som har vist hurtige forbedringer, siden han skiftede til Manchester City.
 
Den catalanske træner udtrykte begejstring over 26-årige Zack Steffen, der vogtede buret i lørdagens 2-0-sejr mod Burnley.
 
Ederson var ikke tilgængelig som følge af Brasiliens kamp i VM-kvalifikationen natten til fredag, og derfor fik Steffen sin bare anden kamp fra start i Premier League.
 
Guardiola har stor tiltro til amerikaneren.
 
– Han vokser så utrolig hurtigt og godt, siger City-bossen på et pressemøde efter kampen ifølge klubbens hjemmeside.
 
– Han er blevet en meget bedre keeper, end da han kom hertil, fordi vi muligvis har den bedste målmandstræner i hele verden.
 
– Vi har stor tiltro til ham, fordi når han skal redde bolden, så gør han det. Vi er tilfredse med ham, lyder det fra Guardiola.
 
Amerikanske Zack Steffen skiftede i 2019 til Manchester City fra Columbus Crew.
Annonce