Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Mesterskabet var vundet i september

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.04.2018 Kl. 07:37
Pep Guardiola vidste, at succes var undervejs, da Manchester City slog Chelsea på Stamford Bridge i september.

Manchester United kunne med deres nederlag til West Bromwich ikke udskyde Manchester Citys titelfejring længere. 

De blå fra Manchester har længe lignet en sikker mesterskabsvinder, men ifølge Pep Guardiola vidste han allerede i september efter at have slået Chelsea på Stamford Bridge, at holdet ville opnå succes.

– Det gav os selvtillid og viste os, at vi kunne slå de andre konkurrenter til titlen, hvilket vi ikke var gode til sidste sæson, siger Guardiola ifølge Goal.com.

Det var de til gengæld i indeværende sæson, hvor City ikke har udvist meget slinger på vejen mod titlen og vandt 18 kampe i streg undervejs.  Guardiola lægger da heller ikke skjul på, at holdet har haft en god sæson, men mener stadig, der er meget at arbejde med.

– Nu skal vi prøve at blive endnu bedre, for hvis du læser, hvad medierne skriver, så mangler vi stadig at forbedre os. Men man kan ikke benægte, at vi har haft en god sæson og var gode hver eneste dag, siger Guardiola. 

Annonce