Guardiola lykønsker Wigan: De havde ét skud på mål
Manchester City gæstede i går aftes Wigan på DW Stadium i den engelske FA Cup.
Guardiolas tropper var i dominans i hele kampen, selvom de var en mand i undertal i anden halvleg efter et rødt kort til Fabian Delph.
Et mål af Will Grigg i det 80. minut resulterede dog i et Manchester City-exit, og Pep Guardiola er ærgerlig over, at de ikke formåede at få scoret.
– Tillykke til Wigan med kvalifikationen. De havde ét skud på mål. Vi gjorde alt, men lavede én fejl. Vi må acceptere nederlaget, siger Guardiola til BBC.
– Jeg fortryder intet omkring vores tilgang til kampen eller præstationen. Jeg bedømmer mine spilleres præstationer og ikke resultatet, og præstationerne var gode.
– Wigan vandt, og nu må vi forberede os på League Cup-finalen, slutter Guardiola.