Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola lykønsker Wigan: De havde ét skud på mål

Af Jeppe Augustsen
20.02.2018 Kl. 07:55
Pep Guardiola er tilfreds med sine spillere, selvom det endte med et 0-1-nederlag til Wigan.

Manchester City gæstede i går aftes Wigan på DW Stadium i den engelske FA Cup.

Guardiolas tropper var i dominans i hele kampen, selvom de var en mand i undertal i anden halvleg efter et rødt kort til Fabian Delph.

Et mål af Will Grigg i det 80. minut resulterede dog i et Manchester City-exit, og Pep Guardiola er ærgerlig over, at de ikke formåede at få scoret. 

– Tillykke til Wigan med kvalifikationen. De havde ét skud på mål. Vi gjorde alt, men lavede én fejl. Vi må acceptere nederlaget, siger Guardiola til BBC.

– Jeg fortryder intet omkring vores tilgang til kampen eller præstationen. Jeg bedømmer mine spilleres præstationer og ikke resultatet, og præstationerne var gode. 

– Wigan vandt, og nu må vi forberede os på League Cup-finalen, slutter Guardiola.

Annonce