Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola kritiserer stjerne: Hans kropssprog var ikke godt

Af Emil Plovgaard
12.02.2024 Kl. 22:33

Pep Guardiola ser frem mod Manchester Citys møde med FCK i Parken tirsdag, ved at kritisere Erling Haaland for sit kropssprog i weekenden.

I første halvleg så det ikke altid ud til, at Manchester City skulle sejre over Everton.

Ikke desto mindre blev lige præcis dét tilfældet, efter at Erling Haaland scorede to mål i henholdsvis det 71. og 85. minut.

Men kropssproget hos nordmanden efterlod meget tilbage at ønske. Det mener Pep Guardiola.

– Disse to mål hjalp en masse med at få ryddet hovedet. Hans kropssprog i første halvleg var ikke godt. Den anden halvleg var meget, meget bedre. For ham, når han scorer et mål, så bliver humøret anderledes. Når det sker, øger han sine bevægelser og alt det. Han er bedre. Han er nødt til at lære, at hvis han ikke scorer, skal han have det rette kropssprog. Han er nødt til at have et humør, hvor han er positiv, og hvor han fortæller sig selv, at det nok skal komme, siger Guardiola på mandagens pressemøde ifølge The Irish Times.

Om Haaland får netmaskerne til at blafre tirsdag, er endnu uvist.

PLBOLD.DK er til stede i Parken til tirsdagens ottendedelsfinale i Champions League mellem F.C. København og Manchester City, som vi følger tæt.

Forud for opgøret, har Guardiola fortalt, at han har stor kærlighed for én FCK-stjerne – læs mere her.

Annonce