Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola bekræfter: Ny skade til Agüero

Af Asbjørn Sigsgaard
24.10.2020 Kl. 14:53
Sergio Agüero blev taget ud i pausen af 1-1 opgøret mod West Ham, og Pep Guardiola fortæller, at der er tale om en muskelskade

Manchester City led den nye sæsons tredje pointtab i Premier League, da West Ham noget overraskende holdt de skyblå på 1-1 i London lørdag. Og opgøret bød også på andre dårlige nyheder for City, idet Sergio Agüero måtte udgå i pausen. 

– En skade. Nej, jeg ved det ikke (hvilken slags, red.). Det ligner en muskelskade, fortalte manager Pep Guardiola efterfølgende. Det skriver Goal.

– Jeg er ikke en fyr, der kan forudsige fremtiden. VI har allerede tabt syv point, det er meget. Men vi har haft det svært af flere grunde. Vi må tage det kamp for kamp og se, hvad der sker, tilføjede spanieren med henvisning til det skuffende resultat.

Manchester City har ligeledes spillet uafgjort mod Leeds og tabt stort hjemme mod Leicester i en indledning på sæsonen, der kun har budt på sejre over Arsenal og Wolverhampton.

Annonce