Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola advarer før storkamp: Sværere end finalen

Af Asbjørn Sigsgaard
03.05.2021 Kl. 20:55
Manchester City har et glimrende udgangspunkt til at sikre sig en finalebillet i Champions League mod PSG i denne uge, men manager Pep Guardiola er varsom

Pep Guardiola vandt sidste gang Champions League for lige præcis 10 år siden med FC Barcelona, og siden da er det blevet til fem gange semifinale-exit for den spanske manager. 

Det kan han ændre på tirsdag, når Manchester CIty møder PSG i returkampen efter en flot 2-1 sejr i Paris. Men Guardiola sælger ikke skindet før bjørnen er skudt.

– Efter min erfaring er semifinalerne altid svære. Man spiller med resultatet fra første kamp og finalen i tankerne, og nogle gange glemmer man, hvad man skal gøre – vinde den kamp man spiller, udtaler han ifølge Sky Sports.

– Semifinale-returkampen er altid den svære. Sådan har det altid været. En finale er noget helt andet.

– Jeg ville gerne føle, at vi har lært noget af vores nederlag, men jeg ved ikke, hvordan vi kommer til at reagere. Det er altid et mysterium, tilføjer Guardiola.

Manchester City-PSG har kickoff kl. 21.00 tirsdag aften.

 

 
Annonce