Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

The Guardian kårer: Her er Årets Spiller, Årets Manager og Årets Flop

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.03.2020 Kl. 15:25
Den anerkendte avis har uddelt priser til en række Premier League-spillere, hold og trænere.

Sæsonen er ikke ovre endnu, forhåbentligt, men The Guardian har nu valgt at komme med sine kåringer for sæsonens første 29 spillerunder.

Bedste spiller: Sadio Mané

Jordan Henderson var været god, men han har ikke været ligeså stabilt verdensklasse som Sadio Mané hele sæsonen, argumenterer The Guardian.

Fysikken, farten og en skarp fodbold-IQ gør, at Mané med sine mange afgørende mål og assists trækker det længste strå.

Bedste unge spiller: Adama Traore

Folk havde måske på forhånd opgivet den unge winger, som før denne sæson ikke havde vist meget andet end sin helt ekstraordinære fart og antrit.

Men han er blevet meget, meget bedre i denne sæson, hvor han har lagt både mål og assists til sit spil.

Han tørrer stadig røv i en, to eller tre direkte modspillere uden besvær, men fortsætter han sin udvikling, bliver han virkeligt, virkeligt farlig.

Bedste mål: Kevin de Bruyne

I stedet for at beskrive målet, er det nok bedre bare at indsætte en video med dette drøn, som City-stjernen lavede mod Newcastle sidste år.

Den kan godt klare at blive set igen.

Bedste træner: Chris Wilder – Sheffield United

Man kan ikke tage noget fra Jürgen Klopps arbejde for Liverpool, men man kan roligt sige, at ingen trænere har overgået forventningerne så meget, som Chris Wilder har gjort i denne sæson.

Nærmest alle havde en forventning om, at The Blades ville rykke direkte ned igen, men i stedet ligger holdet nu og kæmper med om de europæiske pladser trods et virkeligt stramt budget.

Bedste signing: Danny Ings

Man kunne snildt have tænkt, at Southampton begik en fejl på at investere £20 millioner på en angriber med en virkeligt dårlig skadeshistorik sidste sommer.

Den tvivl har Ings manet til skamme. Han har scoret 15 Premier League-mål og står for 43 procent af The Saints' scoringer i denne sæson.

Det største flophold: Tottenham

Der er i den grad tale om et fald fra toppen, da Tottenham afsluttede sidste sæson ved at stå i en Champions League-finale.

Det fortæller selvfølgelig ikke hele historien.  Allerede da var holdet inde i en dårlig stime, men den fortsatte ind i den nye sæson, og José Mourinho ser ikke ud til at have vendt skuden endnu.

Spillet har ikke været imponerende på noget tidspunkt i denne sæson, og det har været svært at se en udvikling, selvom det skal nævnes, at man har været hårdt ramt af skader til eksempelvis Harry Kane.

Annonce