Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Grujic skal udlejes: Har afvist to britiske klubber

Af Morten Bruun Jørgensen
14.08.2018 Kl. 12:23
Liverpool har givet tilladelse til, at Marko Grujic kan få lov til at forlade klubben på en lejeaftale, men serberen har afvist to muligheder.

Fra januar og frem til slutningen af sæsonen var Marko Grujic udlejet til Cardiff med stor succes, men midtbanespilleren er fortsat ikke en del af planerne i Liverpool. Derfor synes en ny lejeaftale sandsynlig.

Der har også været henvendelser på den 22-årige midtbanespiller fra både Cardiff og Middlesbrough, men ifølge London Evening Standard har han afvist de to klubber.

I stedet virker et skifte til udlandet som det mest sandsynlige for Marko Grujic, som fortsat har 17 dage til at få et skifte i stand.

I Liverpool er der fortsat store forventninger til den serbiske landsholdsspiller, og han klubben forventer, at han etablerer sig på førsteholdet i næste sæson, hvor James Milner muligvis er fortid i Liverpool.

Derfor arbejder Julian Ward, der er Liverpools ansvarlige for lejeaftaler, tæt sammen med Marko Grujic’ agent, Zoran Stojadinovic, om at finde den helt rette klub for midtbanespilleren.

Liverpool betalte i januar 2016 omtrent £6 millioner til Røde Stjerne Beograd for at købe Marko Grujic.

Annonce