Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt for topklubberne: Wan-Bissaka er til salg for £30 mio.

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.04.2019 Kl. 10:06
Football Insider erfarer, at Crystal Palace er beredte til at sælge det 21-årige forsvarstalent for et bud i omegnen af £30 millioner.

Klubber som Manchester United, Tottenham og Manchester City bør måske spidse ører,  for Aaron Wan-Bissaka kan angiveligt anskaffes for et forholdsvist lille beløb på nutidens transfermarked.

Således skriver Football Insider, at en kilde tæt på Crystal Palace har fortalt, at den 21-årige højreback er til salg, hvis et bud i omegnen af $30 millioner dumper ind.

The Eagles er ifølge rapporten ikke desperate efter at sælge det 21-årige stortalent og så ham gerne blive endnu en sæson, men omvendt ønsker klubben heller ikke at blokere et eventuelt skifte – så længe salgsprisen bliver matchet.

Manchester United er længe blevet sat i forbindelse med den engelske forsvarer,  som ville passe fint ind i klubbens tradition med at købe og udvikle unge spillere.  De seneste rygter går dog på, at man snarere går efter veteranen Thomas Meunier fra Paris Saint-Germain i stedet.

Tottenham skulle til gengæld have haft adskillige scouts til at overvære Wan-Bissaka i aktion, og med en travl sommer på transfermarkedet i vente for Nordlondon-klubben kunne et bud på forsvareren sagtens komme på tale.

Pep Guardiola skulle angiveligt også være på udkig efter forstærkninger på back-positionerne, og Wan-Bissaka er tidligere blevet omtalt som en mulighed på rygtemøllen.

 

Annonce