Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godin benægter ny kontrakt: Afviste United af personlige årsager

Af Mads Bye Marboe
14.08.2018 Kl. 20:02
Diego Godin fortæller, at han ikke har lavet en ny kontrakt med Atletico Madrid. Han afviste Manchester United af andre årsager.

Manchester United bød på Diego Godin på sidste dag af det engelske transfervindue, hvor De Røde Djævle endda udløste stopperens frikøbsklausul.

Ifølge flere engelske medier satte Godin dog i stedet sin underskrift på en ny kontrakt med en højere frikøbsklausul, og derfor faldt handlen til jorden.

Inden onsdagens europæiske Super Cup-kamp mod Real Madrid fortæller Atletico-profilen, at dette ikke var tilfældet. Han afviste tilbuddet af personlige årsager.

– Jeg har ikke forlænget. Jeg har haft tilbud, selvom jeg besluttede mig for at blive af personlige årsager, og jeg tænker kun på finalen, men jeg har ikke forlænget min kontrakt, fortæller Godin ifølge Manchester Evening News og uddyber:

– Jeg har set nyheden, men jeg ved ikke, hvor det kommer fra.

Manchester United bød angiveligt 25 millioner euro for den 32-årige uruguayaner.

Annonce