Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glem Traoré: Liverpool bør gå efter Manchester City-profil

Af Pelle Rigtrup
05.04.2020 Kl. 18:22
Den tidligere Manchester City-spiller Danny Mills mener, at Liverpool bør satse på en af the Citizens' spillere frem for Adama Traoré.

Liverpool er flittigt blevet kædet sammen med Wolverhamptons Adama Traoré, der har været en af ligaens bedste offensivspillere i denne sæson, men han er ikke den bedste mulighed for the Reds, hvis de henter ham ind til at erstatte enten Mané eller Salah. 

Det mener den tidligere Manchester City-spiller Danny Mills, der råder Merseyside-klubben til at kigge mod Manchester City i jagten på nyt offensivt blod: 

– Adama Traoré tiltrækker sig en del overskrifter på grund af hans fart og styrke, men jeg mener ikke, at han er klar til at træde ind og erstatte en spiller som Mané eller Salah, siger Mills til Football Insider.

– De bør i stedet se mod en som Leroy Sané. Han er før blevet rygtet væk fra Manchester City, og det er mere realistisk, at han vil kunne erstatte en af de to spillere.

Mills erkender dog samtidig, at det er usikkert, om Manchester CIty vil sælge til en direkte rival, og Liverpool får da også kamp til stregen, hvis de vælger at gå efter Sané. 

Bayern München har således længe haft et godt øje til tyskeren, der har været ude hele sæsonen med en skade. 

Annonce