Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glem det: Liverpool nægter at lade Salah og Konaté deltage i OL

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.06.2021 Kl. 12:21
Liverpool Echo skriver, at Liverpool ikke har nogen intentioner om at lade sin stjerne eller klubbens seneste større signing deltage i sommerens OL.

Egypterne har endnu ikke opgivet håbet, men Liverpool har nægtet at lade Mohamed Salah deltage i sommerens OL, hvor mændenes turnering finder sted mellem den 22. juli og 7.august. Det skriver Liverpool Echo.

I øjeblikket er det uvist, hvorvidt Ibrahima Konaté bliver udtaget til den franske OL-trup, men skulle det være tilfældet, vil The Reds som udgangspunkt også nægte sin nyeste signing at deltage. Klubben regner i stedet med, at begge spillere deltager i klubbens pre-season.

Liverpool er i deres gode ret til ikke at lade sine spillere drage afsted på landsholdstjeneste under De Olympiske Lege, og klubbens grundlag for at afvise Salahs deltagelse skulle være, at klubben ikke ønsker at undvære ham både til sæsonstarten samt til AFCON senere på sæsonen.

Men egypterne har hidtil ikke villet  indse, at de formentlig må klare sig uden nationens helt store stjerne.

– Jeg vil ikke sige, at det er umuligt for Salah at deltage til OL, men det er svært. Vi har snakket med ham, og han har sagt, at han vil forsøge igen at overtale Liverpools tekniske stab for at finde en løsning, så han inden for to dage har fundet en måde at få lov til at deltage, er præsidenten for det egyptiske fodboldforbund Ahmed Megahed citeret for at sige til ONTIMESport.

 

 

Annonce