Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glæde i United-truppen: - Vi ser frem til samarbejdet

Af Rasmus Leth
02.05.2022 Kl. 12:46
Selvom fokus for nu er på at slutte sæsonen godt af, så er Manchester United-spillerne begejstrede for det kommende samarbejde med Erik ten Hag.
Erik ten Hag skal stå i spidsen for Manchester United fra den kommende sæson. 
 
Det er noget, der glæder klubbens spillere, fortæller Diogo Dalot. 
 
– Vi ser frem til samarbejdet næste sæson. Når vi skriver under med en træner, ved vi, hvad vi kan forvente, og hvad vi vil have i næste sæson. Det er vigtigt for os, fortæller United-spilleren til Sky Sports
 
– Han spiller meget attraktiv fodbold. Jeg tror, ​​at alle United-fans er begejstrede for at få en træner som ham, og det er vi som spillere også.
 
Den 52-årige hollænder tager over for Ralf Rangnick, der fra slutningen af sidste år har stået i spidsen for United. 
 
Det forventes, at ten Hag vil ændre på både strukturen i klubben, og hvordan der spilles fodbold. Samtidig har træneren ikke lagt skjul på, at han vil styre holdet på sin egen måde
 
De mange ændringer skal United nok få inkorporeret i tide, mener den portugisiske back. 
 
– Vi får tid i pre-season til at arbejde sammen, få vores ideer stemt overens og så starte den nye sæson.
 
– Forhåbentlig kan vi næste sæson på denne tid kæmpe for meget mere, end vi gør lige nu. 
 
Erik ten Hag har fået en kontrakt frem til sommeren 2025 med mulighed for at forlænge med yderligere et år.
Annonce