Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glad Mourinho regner med at holde på Darmian

Af Pelle Rigtrup
17.08.2018 Kl. 14:46
Matteo Darmian er flere sommeren blevet rygtet på vej væk fra Manchester United, men manager José Mourinho regner med at holde på italieneren.

Matteo Darmians ophold i Manchester United har ikke været den store succes, og i sidste sæson blev det kun til sølle otte ligakampe for italieneren. 

Den manglende spilletid har medført adskillige rygter om et skifte tilbage til Italien, men den alsidige forsvarsspiller ser ud til at blive på Old Trafford: 

– Jeg tror ikke, at han skifter, fortæller Mourinho forud for Uniteds opgør mod Brighton. 

– Han kan ikke være sur på os. Vi har givet ham muligheden for at smutte, men det ser ikke ud til at ende med et skifte. 

Som tidligere nævnt fik Darmian ikke mange chancer af Mourinho i den forgangne sæson, men portugiseren er glad for at holde på ham:

– Det er gode nyheder for mig, at han bliver. Han er altid en mulighed for os og en pålidelig spiller. 

28-årige Darmian startede inde for De Røde Djævle i sæsonens første opgør mod Leicester. 

Det italienske transfervindue lukker senere i dag, og ifølge Manchester Evening News har United ikke i sinde at give slip på Darmian i dag. 

Annonce