Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giroud reddede Arsenal et point med sent hovedstødsmål

Af Jeppe Augustsen
10.12.2017 Kl. 13:51

Efter et nederlag til Manchester United i sidste runde skulle Arsenal forsøge at komme tilbage på sporet mod Southampton, der havde Pierre-Emile Højbjerg med fra start.

The Gunners fik dog ikke den bedste start på kampen, da Charlie Austin prikkede bolden forbi Petr Cech efter blot tre minutters spil.

Arsenal sad efterfølgende mest på spillet, men havde svært ved at tilspille sig de helt store chancer, og dermed kunne Højberg & Co. gå til pause med en 1-0-føring.

I anden halvleg bølgede spillet frem og tilbage, og med en halv time igen var Oriel Romeu tæt på at bringe værterne i front. Han måtte dog se sin afslutning blive afvist af overliggeren.

I det 72. minut blev Olivier Giroud sendt på banen, og det var en god beslutning af Arsene Wenger. To minutter før tid steg franskmanden nemlig til vejrs og headede Alexis Sanchez' indlæg i kassen til 1-1, som blev kampens resultat.

Annonce