Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giggs raser over Dolbergs hårde tackling på Chelsea-talent

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.11.2018 Kl. 14:30
Manchester United-legenden kritiserer Kasper Dolberg for hans hårdhændede behandling af Ethan Ampadu i Danmarks sejr over Wales.

Chelsea-talentet Ethan Ampadu tog sig en tur ud i reklamebanderne efter en tackling fra Kasper Dolberg, da Danmark fredag besejrede Wales 2-1.

Det fik stemningen blandt spillerne såvel som på sidelinjen til at ligge lige på kogepunktet, og Giggs var ikke sen til at udtrykke sin utilfredshed overfor Åge Hareide.

– Jeg synes, det var tarveligt. Du har en ung spiller, som lige er fyldt 18 år, og som brækkede sit ben, da han var 17.  Jeg ved godt, at det er en konkurrence, og at tacklinger er en del af spillet, men på en ung fyr, som netop har været skadet, var det en tarvelig tackling, sagde Giggs efter kampen.

– Derfor reagerede jeg, som jeg gjorde, og det var derfor, spillerne reagerede sådan. Jeg er stolt af, at de stod sammen og forsvarede en ung spiller.  

Annonce