Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gerrards uundgåelige tanker: Ville have elsket at spille under Klopp

Af Jeppe Augustsen
14.10.2019 Kl. 10:02
Steven Gerrard lægger ikke skjul på, at han ville have elsket at spille under Jürgen Klopp i Liverpool.

Steven Gerrard forlod Liverpool efter 2014/15-sæsonen, og et par måneder senere blev Brendan Rodgers fyret.

Jürgen Klopp overtog roret på Anfield, og siden da har Liverpool udviklet sig til at være blandt de bedste hold i Europa.

Steven Gerrard fortæller nu, at han havde gjort sig sine tanker om en kontraktforlængelse, som formentlig ville have betydet, at han havde spillet under Jürgen Klopp.

– Jeg har altid haft de tanker. Skulle jeg have forlænget kontrakten med et år og blevet i Liverpool? Måske kunne jeg være en god breddespiller under Jürgen Klopp, siger Gerrard ifølge Sky Sports.

– Det kan man nok ikke undgå at tænke på, men jeg tog en beslutning, og jeg er meget stolt over min karriere i Liverpool. Jeg er også stolt over, hvor jeg er nu. 

– Men måske kunne jeg have været en spiller, der kunne komme ind i de sidste 10-15 minutter under Klopp. Det har jeg selvfølgelig tænkt på, og jeg ville have elsket det, lyder det fra Gerrard.

Annonce