Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gary Neville kritiserer Chelseas leje-strategi

Af Lasse Torp
14.07.2018 Kl. 18:20
Gary Neville er ikke fan af Chelseas måde at udleje deres talenter

Gary Neville retter en stærkt kritik af Chelseas måde at udleje deres talenter på. Han mener at Ruben Loftus-Cheek, blandt andre, er nødt til at spille flere kampe for Chelsea. 

Loftus-Cheek havde svært ved at få spilletid på Stamford Bridge og skiftede istedet til Crystal Palace på en lejeaftale i 2017/18 sæsonen. Den 22-årige har spillet godt i sine 25 kampe under Roy Hodgson, som også har sikret ham sine første landskampe for England. Lejeopholdet sikrede ham også en plads i Gareth Southgates VM-trup. Her startede han inde i kampene mod Panama og Belgien, mens han blev skiftet ind mod Tunesien. 

– Han har potentiale, men han er nødt til at spille flere kampe, siger Neville til ITV Sport.

Loftus-Cheeks succesophold hos Crystal Palace, har ført til flere og flere spørgsmålstegn rettet mod Chelseas beslutninger om at udleje så mange af deres unge spillere, fremfor at bruge dem selv og give dem en chance for at spille sig på holdet. 

– De har et fantastisk ungdomssystem, men så smider de dem bare ud på lejeophold til højre og venstre. Det er det samme med Chalobah, Izzy Brown og alle de drenge der er kæmpe talenter, siger Neville til ITV Sport. 
 

Annonce