Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fyringstruet Slaven Bilic: Jeg tager det helt roligt

Af Redaktionen
16.12.2020 Kl. 09:07
Cheftræneren i West Bromwich forholder sig meget roligt til rygterne om, at en fyreseddel er på vej i hans retning.

West Bromwich er presset i bunden af Premier League-tabellen.

Slaven Bilics mandskab har kun vundet én ud af tretten Premier League-kampe i denne sæson.

Det har sagt gang i rygterne om, at han er en færdig mand som cheftræner i klubben.

Det rygter forholder han sig helt roligt til. Det gjorde han i hvert fald efter gårsdagens 1-1-kamp mellem Manchester City og West Bromwich.

– Jeg tager det roligt. Jeg elsker mit arbejde, startede kroaten med at sige.

Han vil i stedet bruge kræfter på at fokusere på sit job.

– Det forstyrrer mig ikke, da jeg fokuserer fuldt ud på mit arbejde. Jeg arbejder hårdt for klubben, spillerne og personalet, udtalte Slaven Bilic.

I aftes skrev The Telegraph, at Slaven Bilic kan se frem til en fyreseddel fra West Bromwich-ledelsen i dag.

– Det har jeg ikke kontrol over. Jeg gør bare mit bedste. Jeg tænker ikke på andet, lød det fra Slaven Bilic.

Den 52-årige kroat overtog trænersædet i West Bromwich i 2019.

 

Annonce